Et gyldent nytår

Pris kategori

13 min. gang fra Aarhus Banegård

Guldfest

Dansegulv

Musik hele natten

Indendørs rygemulighed

Nytårsfesten for dig, der bare ikke kan få guld nok! Guldkarameller, guldkonfetti og Guld damer skyller ind over dig fra det sekund du ankommer, og indtil du ikke gider feste mere. Krofatter elsker en iskold flaske Guld Tuborg, men er du mere til drinks eller fadøl, så står vores guldpersonale klar til at servere med små paraplyer og fontæner. Højtalerne forkæler dine ører med et mix af gode gamle danske klassikere, the golden age og Kanye West med Gold Digger – i dagens guld-anledning. Dresscoden er helt op til dit nytårshumør; høje hæle, sneaks eller guldkjole og guldur, du kan komme præcis som du er.

Om konceptet

Træd indenfor i varmen hos Aarhus’ hyggeligste og mest festlige bodega! Nytåret er årets sidste fest, og på Cafe Guldhornene forstår vi at byde det nye år velkommen! Her kan du byde på en svingom til lyden af gyldne hits eller udfordre dem vennerne i et slag Meyer. Med rustikke og varme bodegaomgivelser sætter Cafe Guldhornene rammerne for nytårsfesten i byen! Cafe Guldhornene er alt det, man forventer af en god gammel dansk bodega – og så lidt til.

Her er der både plads til hygge og dans, ligegyldigt om du er i humør til at rafle om den næste omgang, slå din makker i at lægge arm eller svinge hofterne på dansegulvet til de gyldne hits fra højtalerne. Hos Guldhornene tilbyder baren alt, hvad dit bodegahjerte begærer lige fra en gammel dansk til en god fadbamse eller en ævlebævle. Her handler det om at føle sig hjemme – så velkommen hjem i stuen til en smadderhyggelig aften!

Læs mere om konceptet