Happy F*cking New Year

Pris kategori

10 min. gang fra København H

Kransekage & bobler

Dansegulv

Dj

Udendørs rygemulighed

På årets sidste og absolut største aften, har Hornsleth bar kreeret lidt lækkert til jer. Vi byder dig velkommen med et smørret smil i indgangen, og du er selvfølgelig dressed to impress. Din tiltrækningskraft skærer sig gennem den tykke atmosfære af kærlighed, fra det sekund du træder ind. Et net af guldglimmer, balloner og frække blikke ligger klar til udløsning kl. 24:00, hvor du kan hive hele selskabet ud under Københavns største discokugle og lade jer oversvømme, når vi trækker i snoren. Ild, fyrværkeri og en lårtyk stråle af champagne står ud fra baren hele natten, men vi tvinger intet ned i halsen på dig, du får lige det du ønsker at drikke – det er din aften. Musikken bliver så pisse flamboyant, når den dirigeres af Københavns fineste DJ’s. Forvent det uventede! Vi glæder os ad helvedet til…

Om konceptet

Der er KNALD på farverne, når Kristian Hornsleth sætter rammerne for årets sidste fest! Nytårsfesten er pakket ind i kontroversielle kunstneriske omgivelser og lyden af de bedste 90’er klassikere! Bartenderne kaster om sig med syndsforladelser på årets sidste dag, så du er dækket ind, når byder 2020 velkommen med dans til den lyse morgen! Kristian Hornsleth er manden, der har sat stemningen på Hornsleth Bar med sine kontroversielle kunstværker på barens vægge, hvor farverne er lige så skarpe som barens cocktails og gæster. Her er dansegulvet altid fyldt, når DJ’en sætter de dyreste toner i gang fra 90’ernes gyldne dage. Hvis du er klar på en provokatorisk aften, der får din indre partydemon frem, står Hornsleth klar med åbne døre og sender dig ind i det nye år med en syndsforladelse eller to til de senere bekendtgørelser.

Læs mere om konceptet